Mødet med mennesker

Mette Mosgaard

Det handlede om Mette, som fortalte om hendes livs historie, og hendes barske historie, da hun som 17 årig blev psykisk syg og fik konstateret en masse sygdomme. Da hun som 17 årig, var færdig i hendes sidste efterskoleår på NØV, kom hun ind på et soldaterhjem i Fredericia. Det var et forfærdeligt sted, syntes hun, og de behandlede hende ikke godt. Hun blev derefter spurgt til at komme på Haderslevs soldaterhjem i stedet for. Der følte hun sig tilpas, og elskede at være der. Men så en aften, gik hun bange iseng, uden at vide hvorfor. Derefter kan hun høre og se, en uhyggelige, sortklædt mand, med en kølle i hånden, og fortæller hende at hun skal dø. Han kommer hele tiden, dage efter og efter igen. Hun så ham hele tiden for sig, uden at andre kunne. Og hver gang, at han kom, fortalte han hende stemmer, der sagde hun snart skulle dø, eller at hun selv skulle tage livet. Hun fik hjælp, og kom på en psykisk afdeling. Der gik syv år, inden manden forsvandt for hende, men det der kunne for ham væk, var at man sagde til ham, Vig bort i jesu navn. I de mange år, fik hun mange psykiske sygdomme, og en depression, og det var det forfærdeligste hun havde oplevet i sit liv. Hun følte ikke hun havde nogen, grund til at stå op om morgenen, men familie og venner holdt hende oppe. Hun fik hjælp, og idag står hun som et glad menneske. Hun har ADHD, og tager piller dagligt, og er pensioneret, som 40årig. Men hun ville aldrig have undværet den periode af sit liv, fortalte hun.

 

Radmila og Drago

Radmila og hendes kroatiske mand kom til Danmark for 26 år siden. Året var 1992 da de krydsede den danske grænse. Radmila er ortodoks og kommer fra Serbien, modsat er hendes mand katolik og kommer fra Kroatien. I Serbien var det ikke lovligt, at blive gift, hvis man ikke havde den samme religion. Det var der så ikke lovligt for Radmila og Drago, at blive gift. Der var desuden også krig imellem deres hjemmelande i 90érne. Radmila fortalte at hun ønskede næsten at, de bomber der blev sprunget i landende, ville ramme hende en dag, så hun ikke skulle leve i den forfærdelige krig mere. Da det ikke var lovligt, at Radmila og Drago, kunne få hinanden, valgte de at flygte sammen. Først kom de til Polen hvor de opholdte sig i 2,5 måned. Derefter tog de til Danmark hvor de blev boende. Radmila fik arbejde som bogholder, som også var det hun arbejdede med i Serbien. Hendes mand fortsatte også sit gamle erhverv som smed. Den uddannelse han havde taget i Kroatien, kunne han godt tage med til Danmark. Radmila fortalte at hun glæder sig over alle de venlige mennesker hun har mødt i Danmark, men også alle dem hun mødte på deres flugt. Hun mener rigdom er at kende mennesker og sprog. Hun lærte dansk da hun kom til Danmark, hvilket hun er mega glad for. Hun synes det var vildt svært, men hun er glad for at kunne det nu. Hun ser ikke særlig tit, sin familie i Serbien, og hun fortæller at de heller ikke har det så godt dernede.