Bograpport over bogen: "Gåden om Alaska"
Bogens titel: Gåden om Alaska.
Hvordan passer din titel sammen med tekstens indhold?
Titlen: ”Gåden om Alaska” passer helt vildt godt til selve handlingen af bogen. Alaska hun er på en måde en gåde. Man finder ikke ud af hvordan hun døde, det eneste man ved, er at hun kørte galt, men ikke hvorfor. Man ved heller ikke hvorfor hun er som hun er, og hvorfor hun gør de handlinger som hun gør. Hun er mystisk, og derfor er hun blevet til en gåde i sig selv.
Forfatter: John Green.
Hvad ved du om forfatteren?
John Green blev født i 1977 i Indianapolis, men få uger efter fødslen flyttede familien til Orlando i Florida, hvor Green voksede op med sine forældre og hans lillebror ”Hank.” Selvom at John havde en tryg opvækst i en kærlig og støttende kernefamilie var Greens barndom og ungdom præget af lavt selvværd, usikkerhed og generthed, og han var ofte offer for mobning, hvilket han i sit voksenliv har været en særdeles aktiv modstander af, blandt andet gennem sit lederskab af internetfænomenet Nerdfighters, der består af selvproklamerede nørder fra hele kloden, som ”kæmper for det fede og bekæmper det ufede” gennem velgørenhedsprojekter og andet.
Som barn var Green en ivrig læser, og i forlængelse heraf skrev han også en del selv, selvom han ikke på dette tidspunkt gjorde sig nogen forestillinger om at blive forfatter: ”Jeg har altid troet, at det at blive forfatter var ligesom at blive astronaut, at spille i NFL eller noget i den stil. Det forekom mig altid at være en meget urealistisk drøm,” skriver Green på sin hjemmeside som svar på et ’ofte stillet spørgsmål’ om hans tidlige forfatterambitioner. Det var først efter college, da Green blev tilknyttet litteraturmagasinet Booklist, at han indså, at det at skrive og udgive bøger var noget, han rent faktisk kunne gøre, hvis han satte sig for at gøre det.
Idag er han en amerikansk forfatter og videoblogger. Han er en verdensberømt forfatter. Han skriver rigtig meget om kærlighedshistorier, og folk elsker dem. Han har fx skrevet bøgerne: ”En flænge i himlen” og ”Papertowns” Som er blevet helt vild kendte og populære, som der faktisk også er blevet lavet som film.
Hvad er din forfatter særligt optaget af at skrive om, og hvordan kommer det til udtryk i din bog.
John Green, elsker at skrive romaner, om de unge menneskers liv. Han skriver bøger, som handler om venskaber, kærlighed, død, selvmord og sygdom. John Green skriver spændende ungdomsbøger med hjerne og hjerte. Det er bøger, som ikke taler ned til sine unge læsere, men ser dem i øjnene og tager dem alvorligt. Han skriver bøger, som både er humoristiske, intellektuelle, sarkastiske, litterære, platte, nørdede og døds alvorlige.

Gengiv et resumé af bogen:
Gåden om Alaska, handler om teenageren Miles Halter, som forlader sit hjem iFlorida, hvor han bor med sine forældre. Han flytter hjemmefra for at begynde på en kostskole i Alabama. Miles er fascineret af kendte personers sidste ord, og det er den franske forfatter Francois Rabelais’: ’Jeg tager afsted for at finde Et Stort Måske’, der får ham til at forlade hans hjem hos hans forældrer. Miles vil ikke vente til han dør med at finde Et Stort Måske. Han får hurtigt en håndfuld venner, blandt andet hans værelseskammeraten Chip Martin, som bliver kaldt Obersten og den smukke pige Alaska. Alaska er skarp, sjov, vild og spontan, og selvom hun også er humørsyg, uansvarlig og ofte dødirriterende, kan Miles ikke undgå at blive dybt forelsket i hende.
Den lille gruppe med Alaka, Miles og Chip fordriver tiden med at spille videospil, ryge cigaretter, tale om livets små og store spørgsmål og lave numre, som der sætter grå hår i hovedet på skolens forstander Ørnen, som overvåger skolen. Fuldstændig ud af det blå rammer der en tragedie en dag på Alaska og hun dør. Elevernes før så bekymringsfri tilværelse ændrer sig for altid. De efterlades fortabte og knuste, hvor de må forsøge at finde mening i det der skete for Alaska og samtidig holde sammen på sig selv og hinanden.
Bogen består af to dele. En del der foregår, inden tragedien sker, og en del efter. I den første del skildres de unge hovedpersoners søgen efter sociale holdepunkter, deres håb og drømme for fremtiden. I den anden del fokuserer bogen på, hvordan de unge håndterer det voldsomme savn af Alaska. De reagerer med forvirring, skyldfølelse og vrede. Men de opdager at der måske er lys for enden af tunnelen.
”Gåden om Alaska” handler helt vildt meget om alle de store spørgsmål, som præger teenageårene, og som mennesker kan sætte spørgsmålstegn ved med livet´s mening. Hvad betyder et menneskeliv? Hvad skal man bruge det til? Er der en mening med livet, eller er mening noget, vi hver især skal finde frem til i vores eget liv? Det er meget de spørgsmål, som John Green, sætter meget fokus på i bogen: “En gåde om Alaska.”
Hvad er hovedtemaet/temaerne i din bog?
Jeg synes helt klart at temaerne i bogen er: Liv og død. Kærlighed og had. Ulykke og lykke.
Eksempel på liv og død, er der hvor man får at vide at Alaska er død. Det læser man på side 175, linje 16-18. Fra den ene dag til den anden, er hun først i live og næste dag død. Med ulykke kan man læse på de næste mange sider, efter Alaska´s død. Kærlighed er der, hvor Miles bliver forelsket i Alaska, det er mest igennem hele bogen, man hører om hans forelskelse.
Hvilken genre?
Gåden om Alaska er en roman. Som regelt i en roman skildrer romanen menneskers liv og skæbner i en række handlingsforløb over længere tid. Det synes jeg i den grad der er i bogen. Man høre om de unges liv og hverdag, og hvordan skæbnen ændrer deres liv totalt.
Den vigtigste person i bogen:
Den vigtigste person i Gåden om Alaska er Miles. Miles er ham, som vi følger i livet, i de gode og hårde oplevelser, som der sker for ham.
Ydre: Han hedder Miles Halter. Miles er 16 år gammel. Han er taget på kostskole for at finde "Et Stort Måske.” Han kommer fra Florida. Han er en meget tynd dreng, og derfor har han fået kælenavnet “Pudge.” Han skammer sig over hans ydre udseende, fordi han følte sig flov og han spekulerede meget på, om der kunne gøres noget om spejlet, for han ikke var glad for sådan han så ud. Han var meget upopulær på hans gamle skole, men han fandt hurtigt venner på kostskolen. Han fik værelseskammeraten Chip. På grund af oplevelsen på hans gamle skole ønsker han at blive accepteret i sin nye gruppe ved at se cool ud og tage stoffer. Han er meget genert, når han møder nye mennesker. Han har udviklet sig fra en outsider til et accepteret medlem af hans gruppe.
Indre:
Miles Halter er fascineret af kendte personers sidste ord, og det er den franske forfatter Francois Rabelais’: ’Jeg tager afsted for at finde Et Stort Måske’, der får ham til at forlade den trygge base hos forældrene.
Miles vil ikke vente til han dør med at finde Et Stort Måske. Derfor tager han på kostskole hvor han møder nye venner og pigen Alaska, som han forelsker sig i. Faktisk er han temmelig svag, når det kommer til sociale interaktioner. Han følger obersten overalt hvor han går. Han er en person, som acceptere folk som de er. Han elskede Alaska for hvem hun var, for hvem hun var til ham. Han tænker meget på andres følelser, og hvad andre syntes om ham. Miles en person, der ønsker at få social accept, men har stadig sine egne værdier. I den første tredjedel af romanen har Miles fundet nogle af hans "måske", og han er på en god måde ved, at finde sig selv og sin plads i en gruppe.
Alt i alt er Miles en fantastisk god dreng i bogen.
Min vurdering af bogen:
Jeg synes bogen var helt vild god. Den satte mange tanker igang, når man lagde bogen fra sig, så tænkte man på hvad der nu ville ske, og hvorfor tingene skete osv. Jeg har læst nogle stykker af John Greens bøger, og jeg kan helt vild godt lide måden han skriver dem på. Jeg kan godt lide, de detaljer som John Green giver os med sit sprog. Jeg synes de er helt vildt spændende hans bøger, især også fordi jeg elsker kærlighedsbøger, så det er lige min stil. Gåden om Alaska var ikke min yndlingsbog af John green, men der betyder ikke, at jeg ikke synes den var god. Jeg synes bogen var sjov, fangende og sørgelig. Man fik en klump i halsen, da Alaska døede i bilulykken. Man har fulgt Miles i hans dage på den nye skole, hvor han får en relation med Alaska, og hun begynder at betyde noget for ham, og så sker ulykken. Man blev trist på Miles og de andres vejne.
Alt i alt synes jeg virkelig det var en god og spændende bog, som jeg sagtens kan anbefale andre folk at læse.